Disse projektledelse software bruger jeg til dagligt!

For omkring et år tid siden satte jeg mig for at optimere alt omkring min projektledelse, da jeg skulle til at starte en del nye projekter. 

Jeg kunne se på det hele, at jeg ikke kunne fortsætte med at drive projekter på den måde, jeg havde gjort indtil da. Jeg var allerede presset på tid og skulle pludselig til at drive flere og meget større projekter på en gang. 

Så det var nærmest umuligt at skulle kunne drive dem effektivt med de værktøjer, som jeg brugte dengang. Derfor smed hele mit framework for projektledelse i skraldespanden og begyndte at lede efter et bedre framework. 

Hvorfor skal man have et projektstyringsværktøj?

Det at have, et projektstyringsværktøj gør det nemt for folk i projektgruppen at se, hvad de skal fokusere deres tid på. Det hjælper også dig som projektleder til at holde øje med projektets fremdrift. Det hjælper dig med at måle din performance imod en baseline. Og det kan hjælpe dig med at lave de nødvendige rapporter og statusser, som ellers kan tage meget tid i projekter.

Jeg undersøgte alle større aktører på nettet og udarbejdede et større Excel‐ark med resultaterne af min analyse. Jeg endte med at kigge på mere end 75 forskellige værktøjer og havde fokus på at finde de værktøjer, som ville hjælpe mig med at drive projekter mere effektivt, og hjalp mig med at levere bedre projekter i sidste ende. 

I dette indlæg kan du derfor læse lidt omkring de værktøjer, som jeg endte med at vælge, og som er dem. jeg bruger til dagligt i dag til mine projekter, og du vil også kunne læse om nogle af de andre værktøjer, som jeg også kiggede på, som også er gode værktøjer.

Jeg kommer til at kåre en vinder inden for tre kategorier 

  • Projektplanlægning: Et projektplan værktøj skal visualisere og kommunikere et projekt. Det skal især bruges til rapportering af projektet fremdrift og konsekvenserne ved ændringer i projektet. 
  • Samarbejdsværktøj: Et samarbejdsværktøj er der, hvor projektgruppen skal arbejde, der skal ikke være en masse funktioner, som de aldrig får brug for, det skal være simpelt for dem at bruge, da de ikke nødvendigvis er vant til at arbejde i sådan værktøjer til dagligt. 
  • Budgethåndtering: Et budgethåndtering værktøj er med til at sikre dig, at projektet bliver leveret inden for budgettets rammer. Disse programmer er ikke så komplekse, men det er vigtigt, at de er lette at dele med andre, er nemme at få sat op og er nemme at opdatere løbende.

Jeg har valgt at kåre en vinder inden for hver af disse kategorier, fordi jeg ikke har fundet et værktøj, som kan klare det hele på en gang, som samtidig er let at bruge. 

Jeg ville ikke have en alt-i-en-løsning, som ikke var brugervenlig, det var vigtigt for mig, at jeg ikke skulle bruge tid på at oplære folk i projektgruppen til at bruge de programmer, som jeg valgte. De skulle med andre ord være så enkle, at jeg bare kunne oprette en bruger til dem, og så kunne de hurtigt selv finde ud af, hvordan de fungerede. 

Og hvorfor have et alt-i-et værktøj, når projektgruppen kun skal have adgang til samarbejdsfunktionerne, der er ikke rigtig nogen ide i, at de skal have alle de andre funktioner også. 

Mit nye projektledelses framework

Efter at have lavet denne større markedsundersøgelse af alle større projektstyringsværktøjer på markedet så fandt jeg frem til, at det følgende framework var det mest ideelle for mig.

Det er super simpelt at sætte op, og det er absolut den mest brugervenlige løsning der findes. I hvert fald for folk i projektgruppen, hvilket også var det vigtigste for mig.

Hvad er det bedste værktøj til projektplanlægning? 

Af alle værktøjer til projektplanlægning som jeg har prøvet eller kigget på, der er det TeamGantt, som har vist sig at være det bedste. TeamGantt vandt, fordi det er brugervenligt, det er visuelt inspirerende at kigge på (som alle projektplaner burde være), og det er hurtigt at komme i gang med. 

I mit review af TeamGantt kan du læse omkring nogle af de funktioner, som der gør, at jeg i dag bruger TeamGantt frem for de traditionelle værktøjer på markedet, eksempelvis Microsoft Project.

I TeamGantt kan du administrere dine projekter med træk-og-slip funktionalitet. Det er også enkelt at invitere dine kollegaer, leverandører og kunder til at se og redigere dit Gantt-diagram.

Men faktisk kan du også administrere dine projekter uden overhoved at logge ind i TeamGantt, og jeg har på nogle af mine projekter faktisk slet ikke skulle opdatere projektplanen, fordi projektgruppen klarede det for mig. 

Det er netop dette, der gør, at jeg er begyndt næsten udelukkende at bruge TeamGantt, fordi med Trello integrationen, så er meget af mit arbejde automatiseret, og jeg ved, at projektplanen hele tiden er opdateret se eventuelt videoen, herunder omkring integrationen.

TeamGantt er tilmed gratis, hvis du kun skal have op til tre brugere. Så det er risikofrit at prøve det af på dit næste projekt. Så kan du altid efterfølgende kigge på, om du vil invitere flere af dine kollegaer til også at bruge det.

TeamGantt er især gode til support, og ikke bare support i, hvordan man bruger systemet, men også med hvordan du driver projekter bedst muligt. De har hundredvis af videoer omkring projektledelse på deres youtube kanal, og de er godt lavet. 

Her underviser de dig blandt andet i hvordan du sammensætter en god projektgruppe, hvordan du afholder et kick-off møde og meget mere. Se et eksempel nedenfor. 

Fordele ved TeamGantt:

  • Hurtig træk-og-slip projektplanlægning
  • Intuitiv og let at bruge
  • Opdateringer i realtid
  • Integration til Trello og Slack
  • Billig i forhold til alternativerne i markedet
  • Nok markedets bedste support

Har du fulgt min blog i noget tid, så kommer det ikke, som en overraskelse, at jeg er glad for TeamGantt, jeg har endda skrevet et længere review af TeamGantt, du kan også her se, hvor let det er at oprette en projektplan i TeamGantt. Du vil kunne lave en projektplan på under 5 minutter med TeamGantt.

Hvad er det bedste samarbejdsværktøj?

Af alle samarbejdsværktøjer som jeg har prøvet eller kigget på, der er det Trello og Slack, som har vist sig at være de bedste. Begge værktøjer er simpelthen så nemme at bruge, at det, næsten ingen træning kræver, før man kan bruge dem. Man kan endda integrere disse værktøjer, så man let kan få det bedste fra begge verdener.

Trello er et utrolig brugervenligt værktøj, som er baseret på Kanban kort. Det fungerer simpelthen som et whiteboard og en blok post-it notes. Du kan hurtigt skrive op ophænge post-it notes, og det er utrolig nemt at rykke disse post-it notes rundt på whiteboardet. 

Trello fungerer rigtig godt som en to-do liste for dine hverdagsopgaver, men er også rigtig godt til, når du skal drive projekter.

Du er i stand til at oprette cards til at organisere alt i dit projekt, og delegere opgaver blandt kollegaer, opbygge tilpassede arbejdsgange specifikt til dit projekt, tilføje opgavelister inden på dit card, vedhæfte filer og starte en diskussion direkte på et card. 

Har du fulgt bloggen her noget tid, så ved du, at Trello er et af de værktøjer, som jeg bruger allermest. Det er bare så intuitivt og let at bruge. Jeg har endnu ikke mødt en person, som jeg ikke kunne lære at bruge Trello på under 5 minutter.

Jeg har lavet et kursus i Trello hvor du lære alt hvad du skal vide om Trello. Både det basale, men også det avancerede. Du kommer rundt omkring alle dele af Trello i dette kursus.

En anden grund er også, at det let kan integreres med hundredvis af andre værktøjer igennem deres power-up, hvilket både gør det til det mest enkle værktøj fra standard, og det giver dig en uanede mængde af muligheder med deres power-ups. 

Trello kan for eksempel ikke lave Gantt-diagrammer, men med deres TeamGantt power-up, jamen så kan det pludselig lave Gantt-diagrammer. 

Du kan også lave en Work Breakdown Structure i Trello, eller spille planning poker direkte i Trello, ja, mulighederne er uanede. 

Slack er verdens førende chat samarbejdsværktøj. Og det er der en god grund til. Slack er nemlig utrolig nemt at bruge, og du kan lære en op i Slack bare ved at have dem til at se en 1 minutters video. Se eventuelt denne: 

Slack kan integreres med en masse forskellige værktøjer, hvilket gør det super simpelt at passe ind i dine nuværende projekter. Det er nemt at integrere det med eksempelvis Trello, Dropbox, Google Sheets, Google Docs og så videre. 

Det er nok mest udbredt blandt udviklere, men det kan absolut bruges i alle sammenhænge. 

Hvad er det bedste budgethåndtering værktøj? 

Af alle værktøjer til budgethåndtering som jeg har prøvet eller kigget på, der er det Google Sheets, som har vist sig at være det bedste værktøj. Google Sheets er simpelthen så let at bruge, at det, næsten ingen træning kræver, før man kan bruge dem. Har du tidligere brugt Excel til dine budgetter, så kan du hurtigt og enkelt skifte til Google Sheets, bare ved, at copy paste det Excel ark ind i Google Sheets. 

Google Sheets var i lang tid ikke andet end en online version af Microsoft Excel, og kunne kunne ikke meget andet end det. Men Google har på det seneste investeret en del i Google Sheets, for at bringe den op på et helt andet niveau.

Jeg kan i Google Sheets for eksempel lave integrationer til forskellige datakilder og trække dataen ud derfra. Hvilket man også kan I Excel, men det kræver bare meget mere arbejde. Hvor man i Google Sheets ofte bare har en add-on, man kan installere. 

Du kan også få Add-ons som kan klare alle tænkelige opgaver! Vil du lave et dashboard direkte i Google Sheets. Vil du generere en rapport ud fra dine tal, så kan du hurtigt finde en PDF generator der kan hjælpe med dette, og meget mere.

Jeg kan med andre ord bedre lide Google Sheets, fordi det på mange måder minder om Trello, og deres power-ups. Alt kan lade sig gøre, det handler bare om at få ideen og så finde en Add-on som hjælper dig med at udleve denne idé.

Mit projektledelses framework

Så efter at have gennemgået mere end 75 forskellige projektstyringsværktøjer, så fandt jeg frem til, at dette framework var det mest optimale for mig og mine projekter:

teamgantt logo
trello logo

Det ideelle setup for mine projekter er derfor Trello integreret med TeamGantt og Slack, samtidig med, at jeg bruger Google Sheets til budgethåndtering. 

Jeg bruger Trello til at notere alle opgaverne i projektet. Jeg bruger sammen med projektgruppen derefter Trello til at prioritere, planlægge og dokumentere fremdrift i projektet.

Vi bruger så Slack til at have diskussioner omkring projekterne, dette er mere den generelle kommunikation, og ikke så tit opgavespecifikke. De opgavespecifikke diskussioner vil vi typiske have på et givent Trello card.

Og til sidst bruger jeg TeamGantt gennem integrationen til Trello til at vise fremdriften i projekterne. Måden at vi bruger den på er så ved at projektgruppen løbende opdatere en given opgaves fremskridt direkte på opgavens Trello card, eller at vi på et statusmøde gennemgår alle opgaverne som der arbejdes på, og opdatere dem der.

Så jeg logger faktisk aldrig rigtig ind i TeamGantt, jeg opdaterer det hele direkte igennem Trello.

Men kan næsten ikke automatisere mere omkring projekterne end dette. Med dette setup kan folk let diskutere omkring projekterne, oprette opgaver og estimere omfanget, uden at du skal ind at opdatere projektplan eller lignende. 

Mest populære indlæg:

Picture of Mark Guldbrandsen
Mark Guldbrandsen
Certificeret projektleder med speciale i digitale projekter. Jeg deler her på bloggen mine erfaringer med projektledelse.
Følg os på LinkedIn her: