Projektteams gennemgår en forudsigelig livscyklus, der har fem faser: dannelse, storming, norming, udførelse og afslutning. I den indledende fase mødes teammedlemmerne og lærer hinanden at kende. I stormningsfasen begynder teamet at komme i konflikt, når de finder ud af deres roller, og hvordan arbejdet skal udføres.
I normaliseringsfasen begynder teamet at arbejde mere smidigt sammen, efterhånden som de etablerer normer og procedurer. Udførelsesfasen er den fase, hvor teamet rent faktisk udfører projektarbejdet. I afslutningsfasen afslutter teamet de løse ender og forbereder sig på at blive opløst.
Ved at forstå og anerkende disse faser kan projektledere hjælpe deres team med at holde deres team på sporet og undgå potentielle faldgruber.
Forming
Den første fase i projektteamets livscyklus er Forming. I denne fase er teammedlemmerne ved at lære hinanden at kende og etablere de første relationer. Der er generelt en følelse af spænding og optimisme i denne fase, da teammedlemmerne er ivrige efter at komme i gang med projektet.
Storming
Den anden fase i projektteamets livscyklus er Storming. I denne fase begynder teammedlemmerne at komme i konflikt med hinanden, mens de finder ud af deres roller, og hvordan arbejdet skal udføres. Der kan være mange spændinger og uenigheder i denne fase, men det er også i denne fase, at teamet begynder at blive mere sammenhængende.
Normering
Den tredje fase i projektteamets livscyklus er Normering. I denne fase begynder teamet at arbejde mere gnidningsløst sammen, efterhånden som de etablerer normer og procedurer. Der er generelt en stærk følelse af teamwork i denne fase, da teamets medlemmer begynder at stole på og respektere hinanden.
Performing
Den fjerde fase i projektteamets livscyklus er Performing. I denne fase udfører teamet faktisk projektarbejdet. Dette er typisk den længste og mest udfordrende fase af projektet, da det kan være svært at opretholde momentum og holde alle på sporet.
Adjourning
Den femte og sidste fase i projektteamets livscyklus er Adjourning. På på dette tidspunkt lukker holdet de løse ender og forbereder sig på at opløse sig. Der er generelt en følelse af tilfredshed og succes blandt teammedlemmerne, når de reflekterer over projektet.
Hvad er fordelene ved at kende til denne teori?
Der er flere fordele ved at kende projektteamets livscyklus. For det første kan det hjælpe projektledere med at holde deres team på rette spor og undgå potentielle faldgruber.
For det andet kan det hjælpe teammedlemmerne med at forstå og håndtere de uundgåelige konflikter, der opstår i løbet af et projekt. Endelig kan det give en ramme for at tænke over og evaluere teamets præstationer.
Hvad er begrænsningerne ved denne teori?
Den største begrænsning ved denne teori er, at den ikke tager hensyn til de individuelle forskelle mellem teammedlemmerne. Hvert team er forskelligt, og hvert teammedlem bringer sine egne unikke færdigheder, erfaringer og perspektiver med sig til bordet.
Det er derfor vigtigt at huske på, at projektteamets livscyklus blot er en generel retningslinje, og at teams kan udvikle sig og ændre sig over tid.
Desuden tager denne teori ikke højde for eksterne faktorer, der kan påvirke et teams præstationer, f.eks. ændringer på markedet eller i teknologien.
Afslutningsvis kan det konkluderes, at projektteamets livscyklus er et nyttigt redskab til at forstå og håndtere de konflikter, der opstår i løbet af et projekt. Det er dog vigtigt at huske, at hvert team er forskelligt, og at der kan være mange eksterne faktorer, der påvirker et teams præstationer.
