Om mig og BlivProjektleder

Jeg har altid været glad for at drive projekter. Det hele startede faktisk tilbage da jeg var 14 år, og i et valgfag valgte at have EDB (ja, det hed det dengang, så gammel er jeg åbenbart gået hen og blevet). I EDB lærte vi blandt andet at lave en HTML hjemmeside. Det var altså før de gængse CMS systemer var kendte, så vi byggede det fra bunden i et NotePad dokument, og håbede at vi nu havde styr på en hver linje kode. Jeg var med det samme betaget af det at skrive HTML og CSS, det mindede mig faktisk lidt om at bygge med LEGO. Man kunne meget nemt tilføje og fjerne ting, for så hurtigt at kunne se om det nu også blev som man gerne ville have det.

Mark Guldbrandsen

Erfaren projektleder med speciale i digitale projekter. Rig på erfaring med udvikling og udrulning af hjemmesider, webshops, CRM systemer og meget andet.

Jeg var hurtig til at lære, og fik kort tid efter mit første job, som webmaster/SEO gut for en mindre virksomhed. “And the rest is history” som man siger. Jeg har siden da skulle drive en masse IT projekter, herunder mange hjemmesider, CRM systemer og lignende.

Jeg havde meget af tiden ikke nogen officiel uddannelse inden for projektledelse. Og det gik fint nok i starten, men da kompleksiteten af projekterne og organisationerne steg, så kunne jeg hurtigt se at jeg var nød til at finde mig en meget klar metodik for den måde jeg driver mine projekter på. I dag arbejder jeg næsten udelukkende med større IT projekter, og bruger meget af min tid på at sikre at de forløber som de skal.

Jeg har lavet denne side for at dele mine erfaringer med andre. Mit fokus er det jeg kalder “Projektledelse i praksis” det vil sige at jeg sætter fokus på alt det som der fra teori-bøgerne giver mening, og som giver værdi for virksomheden. Samt at jeg skraller de 60-70% af teorien som giver meget lidt værdi, eller som er meget upraktiske i de fleste organisationer. Det er sådan at mange projektledelses teorier som SCRUM og PRINCE2 forventer at du som projektleder sidder udelukkende med det ene projekt. Men virkeligheden ser nu oftest noget anderledes ud. I virkeligheden sidder du nok med mere end et projekt, samtidig med at du også har en masse hverdagsopgaver.

Jeg fandt i hvert fald hurtigt ud af at jeg ikke kunne implementere alt det jeg var lært, det var simpelthen ikke muligt med alle de andre opgaver jeg havde. Så på siden her vil du altså lære om de vigtigste dele af projektledelses teorierne som SCRUM og PRINCE2, så du har en realistisk mulighed for at implementere det i din hverdag.

Populære anbefalinger

Det rette værktøj kan gøre livet meget nemmere for dig som projektleder. Nedenfor kan du læse et par af mine anbefalinger, det er værktøjer som jeg selv bruger, og som jeg derfor anbefaler andre også at bruge.

Anbefalinger

Lucidchart – Projekt visualisering og flowcharts

Lucidchart er et visuelt arbejdsværktøj der giver dig mulighed for at lave diagrammer, Work Breakdown Structures, Flowcharts og andre projekt visualiseringer. Jeg har selv været

Anbefalinger

TeamGantt – Intuitiv og flot projektplanlægning

TeamGantt er en moderne version af de klassiske projektplanlægnings værktøjer som Microsoft Projects og lignende. TeamGantt har dog lagt deres fokus på brugervenligheden frem for

Anbefalinger

Trello – Enkelt og nemt samarbejdsværktøj

Jeg bruger Trello til alt hvad jeg kan slippe af sted med. Både på arbejde og i privaten. Det inkluderer såvel projekter, produktlanceringer og generelle