Sådan finder du den rette projektleder til din virksomhed

Når du skal ansætte en ny ansat til din virksomhed, er der rigtig mange faktorer, der spiller ind. Det har stor betydning, om den person der bliver ansat, har en god kemi med de andre i virksomheden, men samtidig også er fagligt dygtig.

Derfor kan hele processen med job interviews være utrolig stressende, både for dig, fordi du gerne vil vælge den helt rigtige, men også for dem som skal til samtale.

Som projektleder bør man have mange kompetencer og egenskaber, og derfor er det utroligt vigtigt at vælge den helt rigtige. En projektleder skal kunne holde styr på budgetter, være medarbejderansvarlig, håndtere kunderelationer, og stå for de forskellige arbejdsprocesser. Den nye projektleder skal altså være lidt af en blæksprutte, med mange bolde i luften.

Heldigvis er der rigtig mange gode kandidater derude, det gælder bare om at finde den rette. Men for at kunne finde den rigtige, skal du være klar over, hvad det præcis er du søger i den nye projektleder.

Hvad skal den nye projektleder kunne?

Når du slår en stilling op, vil du modtage rigtig mange ansøgninger. Det kan derfor godt virke lidt uoverskueligt. Det er som at lede efter en nål i en høstak! Dog kan du få valgt nogle gode kandidater fra bunken, så længe du ved, hvad du går efter.

Du får herunder idéer til krav, du kan sætte for at finde den rette projektleder.

Projektleder erfaring

Søger du en projektleder med erfaring i forvejen, er det vigtigt at kigge på, hvor de har arbejdet tidligere, og hvilke slags projekter de har haft i hænderne.

Når du kigger på kandidatens tidligere erfaring, er det en fordel at fokusere på følgende elementer:

  • Projektets størrelse
  • Virksomhedens størrelse
  • Hvor længe har kandidaten arbejdet ved hver organisation

Det er især vigtigt at se på, hvor længe kandidaten har været i gang med tidligere projekter. Som oftest tager det 6-9 måneder, for en projektleder at falde på plads i sin rolle, og derfor kan du tyde ud fra længden af tid hos tidligere firmaer, om personen skulle have givet op undervejs. På den måde ved du, om han tidligere har givet sig fuldt ud, og om han er vedholdende. Du søger højst sandsynligt en, der gerne vil give sig fuldt ud som projektleder.

Derudover, når du kigger på en kandidats tidligere erfaring, er det vigtigt at huske på, at det kun viser, hvad personen tidligere har været vant til at lave, men viser ikke hvad personen ellers kan. Så hvis du synes, det lyder interessant, hvad personen tidligere har opnået, så fokuser på, hvad personen vil kunne formå i din virksomhed med din oplæring.

Projektleder uddannelse og certificering

Har dit firma nogle bestemte retningslinjer for uddannelse og certificering for jeres projektledere, er det vigtigt at kommunikere det ud, når du laver et jobopslag. Hvis ikke det bliver formuleret tydeligt, kan du risikere at skulle bladre igennem en masse jobansøgninger, som på forhånd ikke lever op til jeres krav.

Tidligere var det kun en mindre del, som havde en uddannelse indenfor projektledelse, men flere og flere tager en officiel uddannelse. Derfor hvis du foretrækker, at den kommende projektleder i dit firma, har en officiel uddannelse, er der flere at vælge imellem nu end førhen.

Dog findes der også mange dygtige projektledere uden en officiel uddannelse, men som har andre baggrunde bag sig. Desuden findes der rigtig mange certificeringer og kurser, som mange tager i stedet for en decideret uddannelse.

Vigtigt er derfor, at din virksomhed har gjort klart på forhånd, hvad I leder efter.

Personlige og professionelle interesser

Oftest fokuserer jobansøgerne på deres professionelle interesser, og hvordan de fungerer på en arbejdsplads. Dog kan det give dig ekstra information om personen, hvis de også fortæller om deres personlige liv. Det er selvfølgelig vigtigt ikke at dømme nogen ud fra deres personlige interesser, men det kan give dig et indblik i, hvad det er for en type. Når du hyrer en projektleder, betyder det meget, at kemien er god, og om den mulige kandidat kan have noget til fælles med resten af teamet.

Når du ser på de professionelle interesser, er det vigtigt at bide mærke i, om det er noget, der passer til din virksomheds vision og hvad personen kan tilføje af værdi. Det kan også være, der er nogle, som har taget kurser eller deltaget i events, og derved erhvervet sig en viden, som kunne være brugbart i din virksomhed.  

Der bør være en god dynamik i jeres team og virksomhed, og derfor er det essentielt med både ligheder og forskelligheder, når der hyres en ny projektleder, og ny ansat generelt. Det er vigtigt som virksomhed at vokse, og det sker bedst, når man kan lære af og supplere hinanden.

Hvilken type projektleder vil du hyre?

Det er vigtigt, at du ved, hvilken type projektleder du er på udkig efter. De fleste projektledere besidder mange af de samme grundegenskaber, men det kan variere fra virksomhed til virksomhed, hvad deres stilling tidligere har bestået i.

Nogle projektledere er mere erfarne inden for et bestemt område, derfor bør du vide, hvilken type du har brug for i dit firma. Dette er endvidere vigtigt at få formuleret ind i jobbeskrivelsen, så du får indsnævret de kandidater, der besidder det, som du søger.

Der kan blandt andet være tale om disse 3 typer af projektledere, som har forskellige fokusområder, og derfor er dygtig til forskellige ting.

  • Bureau projektleder
  • In-House projektleder
  • Industri specialiseret projektleder

Derudover kan det være, at du har brug for en projektleder med en eller flere bestemte egenskaber, som kan supplere med nogle kvalifikationer, som du måske ikke selv besidder.

Det kan for eksempel være:

  • At du har brug for en som er specielt dygtig til tekniske projekter, og IT relateret opgaver
  • At du har brug for en, der er god til at skabe relationer, som kan have ekstra fokus på klienter, projektgruppen og andre professionelle relationer.
  • At du har brug for en ekstra hånd til at hjælpe dig med at komme i mål med nogle opgaver, som også kan ligge uden for rollen som projektleder.

Det handler i virkeligheden om at få sporet dig ind på, hvilken type person med de rigtige kvalifikationer, der passer ind til præcis den stilling i jeres firma.

3 gode tips til at finde din nye projektleder

Når du har fundet frem til de kandidater, som du gerne vil gå videre med, er det vigtigt at lægge god tid i det, men uden at det bliver en alt for langsommelig proces. Det skal gerne være behageligt og måske endda spændende, at være i gang med en ansættelsesproces.

Trin 1: Telefonsamtale

At have en samtale over telefonen kan give dig et stort indblik i, hvordan din nye mulige projektleder er. Du kan få en fornemmelse af, om personen er nem at tale med, kan holde samtalen i gang og lyder interesseret i jobbet og dets opgaver.

Det er vigtigt, at du stiller vedkommende nogle spørgsmål, som kan give dig endnu mere viden om, hvad det er for en type person, og om personen vil passe ind i jeres virksomhed.

Trin 2: Jobsamtalen

En god telefonsamtale fører videre til den virkelige samtale. Nemlig hvor I mødes ansigt til ansigt, hvor du virkelig kan få en fornemmelse af, hvilken type person du har med at gøre.

Når du har kandidaten til jobsamtale, er der nogle tegn, som er vigtige at lægge mærke til, for at finde ud af, om personen vil kunne passe ind i jeres team.

Herunder bør der lægges mærke til:

  • Kropsholdning
  • Kemien mellem jer
  • Er personen imødekommende
  • Fungerer personen godt under pres

Endvidere er det vigtigt til samtalen at få spurgt om nogle af de ting, som er essentielle for at finde ud af om vedkommende passer ind i din virksomhed. Derudover er det også væsentligt at få formidlet ud, hvordan din virksomhed fungerer, og hvilken rolle den kommende projektleder vil spille.

På den måde vil kandidaten også kunne mærke efter, om det er noget for ham. Det er derfor vigtigt med rene linjer og god kommunikation.

Trin 3: Follow-ups

Efter jobsamtalen vil du gerne finde ud af, om kandidaten er opsøgende og følger op på samtalen. At følge op på opgaver, er nemlig en stor del af det at være projektleder. Det er derfor af stor betydning, at din nye kommende projektleder er opsøgende og viser interesse efterfølgende.  

Det kan være en langsommelig og uoverskuelig proces, når man skal i gang med at ansætte. Dog kan det gøre hele forløbet lidt mere håndgribeligt, når du ved præcist hvilken type projektleder og person, I leder efter. Det er vigtigt at huske på at kemien imellem jer, og de ansatte bør være god, da det ikke er noget, som kan tillæres. Man kan altid oplæres i nye kvalifikationer eller tage et kursus.

Så står du med den rette person, som du synes passer perfekt ind personligt, men der mangler måske lidt professionelle kvalifikationer, skal du vurdere, hvad du vægter højest hos jer.

Mest populære indlæg:

Picture of Mark Guldbrandsen
Mark Guldbrandsen
Certificeret projektleder med speciale i digitale projekter. Jeg deler her på bloggen mine erfaringer med projektledelse.
Følg os på LinkedIn her:

Download bøger og se webinar: