Valg af projektleder kursus

Valg af projektleder kursus – 5 ting du skal tænke på!

Introduktion

Jeg kan godt forstå, at mange er forvirret, og til tider frustreret, når de skal vælge et projektleder kursus. Markedet for kurser kan nemlig være meget svært at overskue og kan for mange være lidt af en jungle at finde rundt i. 

Der er et enormt marked for projektleder kurser, og en masse forskellige udbydere. Det virker umuligt for hr. og fru Danmark at danne sig et overblik og kunne finde ud af hvilket kursus, og fra hvilken udbyder der passer bedst til deres situation. 

Hvad er forskellen på de forskellige kurser?

Projektledelses kurser kan være meget forskellige, selv inde for den samme projektledelsesmetode. Herunder kan kvaliteten af de forskellige udbydere kan variere betydeligt. Det kan med andre ord hurtigt blive lidt af et lotteri, nogle kurser vil være af høj kvalitet, mens andre vil være af en lavere kvalitet. 

Jeg forstår ikke kursusbeskrivelsen, hvad gør jeg?

Det føles, som om du helst allerede skal kende til projektledelse, inden du kigger efter et kursus for rigtig at forstå, hvilket der passer bedst til dig. Beskrivelsen af kurserne, virker som om det er skrevet på russisk for folk, som ikke kender udtryk som CAPM, PMP, IPMA, Agile, SCRUM, Waterfall og så videre. Mit bud til dig vil være at læse dette indlæg, og se om dette ikke hjælper dig med at vælge.

Men, herunder har jeg listet de 5 ting, som jeg mener du skal tænke over, når du skal vælge et projektleder kursus. Når du har stillet dig selv disse spørgsmål, så vil du lettere kunne vælge det rette kursus. 

Hvor dybdegående et kursus har du brug for? 

Hvis du googler “projektlederuddannelse” eller “projektleder kurser”, vil du se kurser af forskellige varigheder, der er nogle, som overstås på to dage, mens andre rækker over to år. 

Det er klart, de to kurser indeholder ikke det samme, og de takler emnet på forskellige måder. Der er selvfølgelig også en stor forskel i forhold til prisen, nogle kurser koster 8.000-12.000 kr., mens andre hurtigt løber op i 80.000-120.000 kr. 

Så hvilket er dybdegående nok til, at du lære det du skal, uden at være for dybdegående, så du potentielt spilder både tid og penge på kurset? 

Grundlæggende kursus: 2-5 dage

For mange kan det være nok at have et grundlæggende kursus på 2-5 dage i projektledelse. Dagene er typisk meget intensive ved mange udbydere, og man når overfladisk ind over mange af de centrale emner inden for projektledelse. 

Dette ville være en god mulighed, hvis du ikke er en dedikeret projektleder, men eksempelvis er en marketingmedarbejder, som ind i mellem skal lancere en ny hjemmeside, udrulle en ny brand identitet og andre marketing projekter. 

Dybdegående kursus: 6-12 dage

For mere dedikerede projektledere, som næsten udelukkende skal arbejde med projekter, kan det give mening at vælge et kursus, der strækker sig over 7-14 dage. På disse kurser går man mere i dybden med eksempelvis en interessentanalyse, gevinstrealisering og risikoanalyser. 

Her dykker du også mere ned i de konkrete dag-til-dag opgaver og hvordan du håndtere dem. Hvor man på de grundlæggende kurser ofte holder sig i det teoretiske. 

Diplomuddannelse: 1-2 år

Der er også de 1-2 år lange diplomuddannelser, som sagtens kan give mening, men disse skal ikke være dit udgangspunkt. Mange diplomuddannelser har også et adgangskrav for uddannelsen på, at du skal have arbejdet med projektledelse i minimum 2 år. 

Så har du endnu ikke et projektleder kursus, så er det nok ikke her, du skal starte med at kigge. 

Mentorforløb

Nogle kursus udbydere har også muligheden for et mentorforløb, hvor du får en mentor tilknyttet i en periode, som vil hjælpe dig med dine projekter, og rådgive dig undervejs. 

Som med diplomuddannelsen, så er det ikke her, du skal starte. En mentorordning kan være rigtig god, hvis du har taget et kursus i projektledelse inden for de seneste år, og gerne vil have udbygget dine kompetencer, samtidig med at du arbejder direkte på et af dine nuværende projekter. 

Hvilken type virksomhed arbejder du for?

Det næste, som du skal tænke over, er hvilken type virksomhed du arbejder for. Herunder hvilken branche er virksomheden indenfor? Hvilken type projekter kommer du til at drive? 

Skal jeg vælge Prince2?

Der er fordele og ulemper ved Prince2. Metoden var for eksempel oprindeligt tænkt som en projektstyringsmetode for den offentlige sektor. Den er derfor velegnet til virksomheder, som er meget procesorienteret, herunder for eksempel byggebranchen. Men den kan nogle gange virke lidt tung, hvis man skal drive et projekt som ændre sig meget undervejs i projektet, eksempelvis IT-projekter.  

Skal jeg vælge SCRUM/Agile?

SCRUM/Agile er for eksempel velegnet til IT projekter, da man kan begynde at realisere noget af investeringen allerede tidligt i projektet. Den grundlæggende tanke bag Agile er nemlig, at du ikke kan planlægge et projekt fra start til slut inden projektstart. Agile tankegangen blev også specifikt udviklet til IT-projekter.

Agile slår derfor på, at projektet udvikler sig undervejs i projektet, og at du lancerer en mini-udgave af projektet, det som kaldes MVPs (Minimum viable product) frem for et komplet slutprodukt. Og så bruger feedback fra brugerne til at justere og lancerer flere MVPs i fremtiden. 

Der er endda kurser specifikt for forskellige brancher, eksempelvis et “IT-projektledelseskursus” der har en anelse anderledes indhold, end et typisk projektleder kursus. Eller eksempelvis Byggeriets Projektlederuddannelse fra Molio. 

Det som der er godt ved sådan kurser, er at der er en meget konkret sammenhæng mellem teori og praksis, hvor de generelle projektleder kurser er mere generiske og kræver, at du som elev kan oversætte dem til praksis, efter kurset er fuldendt. 

Så er der et branchespecifikt kursus, så giver det rigtig god mening at gå med det, frem for de mere generelle. 

Men er der ikke et netop for den type projekter, du skal sidde med så kig på, hvordan de projekter skal lanceres for at vælge imellem hvilken type projektleder kursus du skal tage. 

Skal jeg vælge Prince2 eller SCRUM?

Kan du lancere projektet i det, der hedder MVP, så giver det god mening at tage et agilt kursus. Det kunne eksempelvis være lanceringen af en webshop eller hjemmeside. Du ville sagtens kunne lancere en standard webshop eller hjemmeside og så tilføje nye features løbende derefter. 

Men der er nogle projekttyper, som ikke rigtig kan køres på denne måde. Forestil dig et byggeri, hvor der “lanceres” en etage af en skyskraber ad gangen. Så snart folk flytter ind i første etage, så begynder de at bygge anden etage på baggrund af feedback af beboerne på første etage, og så videre. Det ville ikke være produktivt for bygherren, og det ville ikke være rart for dem, som flytter ind. 

Den type projekt skal helst gerne “lanceres” når alle etagerne er bygget, og der er kommet vinduer og gulve i alle lejlighederne. Sådan et projekt skulle hellere køres efter det, som hedder en Waterfall‐model, frem for den agile metode. 

Hvordan arbejder dine kolleger med projektledelse?

En ting, du måske også skal tænke over er, hvordan dine kollegaer arbejder med projektledelse allerede i dag. Det er ikke sikkert, at det skal have betydning for dit valg. Sidder du i marketingafdelingen for et entreprenørfirma, så skal du næppe tage Byggeriets Projektlederuddannelse for at lancere en ny hjemmeside. 

Men har du kollegaer, som driver projekter meget lig dem som du skal drive, så kan give god mening at vælge et kursus som underviser i de samme metoder, som de bruger. 

Det ville give dig mulighed for at få sparring, når du så selv, skal i gang med at drive projekter efterfølgende. 

Det vil også gøre, at I alle ville kunne bruge de samme skabeloner til projekterne, og alle var vant til processerne i dine projekter. 

Hvordan lærer du bedst?

Dernæst skal du tænke lidt over, hvordan du generelt lærer bedst. Har du altid været lidt af en bogorm, og fortrækker du udenadslæring og multiple choice tests, eller er du mere til case baserede læring?

Generelt siges det, at Prince2 har en tendens til netop, at meget udenadslæring, mens SCRUM/Agile bliver lidt mere case baseret.

Online eller fysisk kursus?

Du skal også overveje, om du foretrækker fysisk fremmøde, eller kan du godt lide at kunne se det online i din egen fart, og hvor du kan trykke pause eller spole tilbage for at sikre dig, at du har fanget det hele. 

Jeg er personligt stor tilhænger af online undervisning, og det er heldigvis også noget flere og flere udbydere, er begyndt at tilbyde. 

Jeg kan netop godt lide at kigge tage kurset i små bidder ad gangen, og hvor der er mulighed for at sætte det på pause og reflektere over det, der bliver sagt. 

Jeg tog for nylig et kursus i det at skrive en god business case online. Der havde jeg mulighed for, at pause videoen og implementere de mange råd en-for-en, lige efter jeg havde fået dem præsenteret. Og mener selv, at man nemmere husker på den måde. 

Men har også taget en del fysiske kurser, som også har været rigtig gode, og som nok virker bedre end online undervisning for nogle. Så tænke på, hvordan du tror, du lærer bedst. 

Er du ledig eller i arbejde?

Til sidst, men ikke mindst, så skal du kigge på hvilke kurser som giver bedst mening at tage, ud fra om du er ledig eller i arbejde. 

Det er nemlig sådan at rigtig mange projektleder kurser er tilgængelige, for ledige, hvor du får det betalt, og derfor ikke selv skal til at finde penge til det. Men du kan nok ikke bare vælge frit for alle hylder. Tag eventuelt fat i Jobcenteret, og tag en snak med dem. Men gør helst først dette, når du allerede har tænkt de andre ting igennem, så du allerede inden samtalen har en ide om, hvilken type kursus du er ude efter. 

Hvis du er i arbejde i dag, så kunne det give mening at kigge på, hvilke firmaordninger virksomheden du arbejder for har. Mange større virksomheder har nemlig en aftale med virksomheder omkring løbende undervisning af medarbejder. Der kunne det være, de havde et omkring projektledelse. 

Opsummering

Dette var mine råd til, hvad jeg mener, du skal tænke over, når du skal vælge et projektleder‐kursus. Som du kan se, er der flere ting, som er vigtige at have i tankerne, inden du vælger, men det hjælper dig med at begrænse valgmulighederne en smule, og til at sikre dig, at du får netop det kursus, som vil hjælpe dig mest muligt. 

Alt for mange personer tager bare et Prince2 kursus fuldstændig på autopilot, fordi det er det kursus, de har hørt om. Men der er nogle alternativer, især SCRUM er værd at kigge på, hvis du arbejder inden for IT eller Marketing. 

Mangler du mere inspiration, så tag eventuelt et kig på disse sider:

GUIDE TIL PROJEKTLEDELSE
EN TRIN-FOR-TRIN GUIDE TIL EFFEKTIV PROJEKTLEDELSE

Jeg har lavet denne guide til at hjælpe alle mine læsere med at drive deres projekter mere effektivt. Mange af mine læsere har ikke en formel projektlederuddannelse og har ikke tiden eller muligheden for at tage en. Derfor har jeg lavet denne trin-for-trin guide til effektiv projektledelse, som du kan følge undervejs i dit projekt. 

Måske du også er interesseret i disse indlæg:
Lær hvordan du estimerer projekter

Lær hvordan du estimerer dine projekter

Introduktion Det at skulle estimere et projekt kan uanset størrelse være en langhåret proces, derfor har jeg skrevet dette indlæg for at hjælpe dig med denne proces.  Men inden du begynder at estimere projektet, så

Læs mere
Lav en interessentanalyse

Interessentanalyse: En trin-for-trin guide

Introduktion En interessentanalyse er, som ordet indikerer en analyse af projektets interessenter – dvs. enhver person, som har interesse i projektet. Det er vigtigt at lave en interessentanalyse i starten af projektet. Men det kan

Læs mere
Disse værktøjer bruger jeg til mine projekter:

Projektledelse i sig selv er kompliceret nok. Så hvorfor døje med komplicerede værktøjer også? Nedenfor kan du se de værktøjer, som jeg bruger til dagligt, samt mit review af dem.

teamgantt logo
Review:
5/5

Det kan være en langhåret proces at holde Microsoft Projects opdateret. Men det er det ikke med TeamGantt, de har lagt al deres fokus på brugervenligheden.

Review: Læs her
Pris: Gratis

trello logo
Review:
4.5/5

Jeg bruger Trello til alt, hvad jeg kan slippe af sted med. Både på arbejde og i privaten. Det inkluderer såvel projekter, som generelle arbejdsopgaver.

Review: Læs her
Pris: Gratis

Lucidchart logo
Review:
4/5

Lucidchart er et visuelt arbejdsværktøj, som jeg bruger til at lave diagrammer, Work Breakdown Structures, Flowcharts og andre projekt visualiseringer.

Review: Læs her
Pris: Gratis