Risikoen ved overarbejde: Sådan undgår du overbelastning af dine ansatte

Som projektleder, har du måske oplevet frustration over en medarbejder der ikke kan trække sit eget læs. Eller du har måske haft ansatte med en ”hustle”-mentalitet, hvor de hele tiden møder tidligt ind, bliver sent og gerne melder sig til at lave mere end deres egen portion af arbejdet.

Du har helt sikkert sat pris på deres attitude og indsats, men overbelastning af medarbejdere er også en meget reel og alvorlig ting. Hvis man ikke tackler det, så kan ansatte på overarbejde blive helt udbrændte eller, endnu værre, opleve negative konsekvenser for deres fysiske og mentale helbred.

I dette indlæg vil jeg kommer ind på emnet omkring overbelastning af medarbejdere, tegn på overarbejde, hvordan man forhindrer at ende med overbelastede ansatte, og hvad du skal gøre hvis du selv er på overarbejde.

Hvad er overbelastning af medarbejdere?

Overbelastning af medarbejdere opstår når de ansatte ganske enkelt har for meget at se til. Hvis din projektgruppe eller du selv har mere arbejde end de fint kan nå at færdiggøre på en almindelig hverdag, så kan man sige at de er overbebyrdede.

Overbelastning af medarbejdere kan være særlig svært at håndtere i vores moderne arbejdskultur. På den ene side, bliver ledere konstant bedt om at gøre mere med mindre, hvilket er lig med større arbejdsbyrder for dem selv og deres ansatte.

På den anden side, tøver ansatte ofte med at fortælle om overbelastning af flere årsager:

  • De ønsker ikke at blive set som dovne eller som ”det svage led” der ikke kan bære deres eget læs.
  • Den udbredte mentalitet med ”24/7 hustle” har overbevist dem om, at hvis de ikke arbejder eller kan kontaktes af ledelsen om aftenen, i weekender og ferier, så arbejder de ikke hårdt nok.

På trods af vores kollektive fokus på altid at være klar på arbejde, er der nogle store risici ved overarbejde, som ledere og ansatte skal være klar over. 

Hvad er risiciene ved overarbejde?

De hurtigste konsekvenser ved overarbejde er en stigning i stressniveauet, som kan sætte overbebyrdede ansatte i forhøjet risiko for en række negative fysiske og mentale sundhedsproblemer. Disse inkluderer: 

Søvnløshed

Det kan virke kontraintuitivt at overbebyrdede ansatte har problemer med at sove. Jo længere du arbejder, jo mere udmattet burde du være, ikke? Det lyder måske logisk, men sandheden er, at kroniske overarbejdere ofte kæmper med at falde i søvn, selv når de er udmattede.

De er fordi at de ikke kan stoppe arbejdet rent mentalt og vil fortsætte med at tænke over alt de gjorde – og alt det de ikke gjorde – i løbet af dagen.

Dette kan hurtigt føre til en ond cirkel af søvnmangel, der resulterer i nedsat koncentration, flere fejl og forsinkede reaktionstider.

Hjertesygdomme

Forskning har vist et direkte link mellem overarbejde og hjertesygdomme. Faktisk har et studie udgivet i European Heart Journal vist, at ansatte der arbejdede tre til fire ekstra timer om dagen havde en 60% større risiko for hjerteproblemer sammenlignet med kollegaer der ikke havde overarbejde.

Type 2 diabetes

En anden undersøgelse kiggede på forbindelsen mellem kronisk overarbejde og type 2 diabetes. Forskningen viste en sammenhæng mellem at arbejde 55 eller flere timer om ugen og tilfælde af type 2 diabetes, selvom det kun var hos arbejdere i grupper med lav socioøkonomisk status.

Sådan kan du tjekke om dine medarbejdere er overbelastede

Mens visse ansatte kan håndtere en større arbejdsbyrde nemmere end andre, så vil der være et punkt hvor tegn på overbelastning begynder at vise sig. Her er nogle af de hyppigste symptomer på overbelastning af medarbejderne du skal holde øje med:

Nedsat energi

Jo længere ansatte prøver at opretholde en arbejdsrytme der er ude af balance, jo mere udmattede bliver de. I sidste ende vil den konstante stress og søvnmangel føre til nedsat energi, der kan bemærkes hos ansatte der typisk har masser af energi.

Lettere at distrahere

I takt med at energiniveauerne falder og søvnmanglen øges, bliver det sværere for medarbejderne at være fokuserede på opgaven foran dem.

Ukarakteristiske humørsvingninger

Der er ingen tvivl om, at kronisk stress og søvnløshed kan få de mest høflige og behagelige mennesker til at ændre sig. Hold øje med ukarakteristisk dårligt humør hos teammedlemmer – det er et klassisk tegn på overarbejde.

Hvad du skal gøre når du er overbelastet

Når de ansatte i en organisation er kronisk overbebyrdede, kan det være et tegn på en kultur af overarbejde. Husk på, at det er lige så vigtigt for dig som leder eller ejer at vedligeholde et balanceret skema som det er for dine ansatte. Du kan gøre følgende når du har for meget arbejde på hænderne:

Undgå multitasking

Undersøgelser har vist de skadelige effekter som multitasking har på produktivitet, kreativitet og stressniveauer. Konklusionerne peger på, at hvis man fokuserer udelukkende på en opgave ad gangen, kan man booste resultaterne og hjælpe overbebyrdede individer med at få lavet mere.

Sæt grænser

I sidste ende så vil skellet mellem dit arbejde og personlige liv fortsætte med at være sløret indtil du sætter hårde grænser og holder dig til dem. Fortæl dig selv at ”i dag vil jeg afslutte klokken 17 og vil ikke se eller tænke på arbejde indtil klokken 9 i morgen.”

Hav medfølelse med dig selv

Endelig, så skal du have noget medfølelse med dig selv og indse at arbejdet kan vente til i morgen. I det lange løb vil du faktisk præstere bedre når dit arbejde og personlige liv er balanceret.

Mest populære indlæg:

Picture of Mark Guldbrandsen
Mark Guldbrandsen
Certificeret projektleder med speciale i digitale projekter. Jeg deler her på bloggen mine erfaringer med projektledelse.
Følg os på LinkedIn her:

Download bøger og se webinar: