FMEA er et værktøj til kvalitetsforbedring i lighed med fiskebenediagrammet. “Failure Mode” er en fejl eller defekt i en proces eller et produkt, som enten opstår eller opdages. “Effect Analysis” er en undersøgelse af fejlen, identifikation af konsekvensen og mulige løsninger.
FMEA kan bruges til at:
- Forudse potentielle fejltilstande og deres virkninger i konstruktionsfasen
- Systematisk at identificere foranstaltninger, der kan eliminere eller reducere forekomsten af specifikke fejl
- Fastlægge passende foranstaltninger til at mindske de risici, der er forbundet med identificerede fejltilstande
Der findes tre typer FMEA’er:
- Design FMEA (DFMEA): Fokus er på at identificere potentielle fejltilstande som følge af fejl i udformningen af et produkt eller en proces
- Proces-FMEA (PFMEA): fokus er på at identificere potentielle fejltilstande som følge af fejl i fremstillingsprocessen
- FMEA for udstyr (EFMEA): fokus er på at identificere potentielle fejltilstande i produktionsudstyr eller maskiner
Hvordan udføres FMEA?
FMEA anvender en systematisk, top-down tilgang til at identificere alle mulige fejltilstande og deres årsager. Holdet rangordner derefter fejlene efter deres alvor og sandsynlighed for forekomst. Det sidste trin er at udarbejde handlingsplaner for at løse de punkter med den højeste prioritet.
FMEA udføres af et team af eksperter, der har viden om det pågældende produkt eller den pågældende proces. Teamet udarbejder alle potentielle fejltilstande og deres årsager. Fejlene klassificeres derefter efter deres alvorlighed og sandsynlighed for forekomst. Det sidste skridt er at udarbejde handlingsplaner for at løse de punkter, der har den højeste prioritet
Når man udfører en FMEA, er det vigtigt at huske på, at ikke alle fejl kan forudses eller forebygges. Målet er at identificere så mange potentielle fejltilstande som muligt og at træffe foranstaltninger til at reducere risikoen for, at disse fejl opstår.
Hvornår bør FMEA anvendes?
FMEA kan anvendes på alle stadier af et produkt eller en proces livscyklus, men den er mest effektiv, når den anvendes i designfasen.
Fordele ved FMEA:
- FMEA er et proaktivt værktøj, der kan bruges til at forhindre potentielle problemer i at opstå.
- FMEA kan bruges til at forbedre kommunikationen og samarbejdet mellem teammedlemmerne.
- FMEA kan hjælpe med at identificere de grundlæggende årsager til problemer og potentielle områder, der kan forbedres.
Ulemper ved FMEA:
- FMEA kan være tidskrævende og dyrt, hvis det ikke udføres korrekt.
- FMEA kan overse nogle potentielle fejltilstande, hvis omfanget er for snævert.
- FMEA kan resultere i for mange korrigerende handlinger, som kan være vanskelige at prioritere og gennemføre.
Hvad er FMEA så? Det er en proces, der hjælper dig med at identificere potentielle fejltilstande og deres indvirkning på dit produkt eller din tjeneste. Ved at forstå de risici, der er forbundet med hvert trin i din proces, kan du tage skridt til at forebygge eller mindske fejl, før de opstår. Det lyder som noget, der er værd at afprøve for din virksomhed, ikke sandt?
