Introduktion til projektledelse

I dette indlæg vil jeg gerne gennemgå de kriterier, som vil gøre dig til en succesfuld projektleder. Det er selvfølgelig svært at definere det perfekt, alle organisationer definerer succesen af en projektleder forskelligt, men disse ting er rimelig basale og nødvendige, for at projekterne bliver en succes.

Virksomheder i alle størrelser og industrier har til tider brug for en projektleder, og dit job som projektleder kan foregå i små teams, såvel som store teams.

I nogle perioder inkluderer dine opgaver kun budget, projektplan opdateringer og statusmøder, men det kan til tider også inkludere flere operationelle opgaver oveni det.

Ofte har projektledere ikke engang titlen på deres CV, det er ofte en marketingkoordinator, som pludselig ud af det blå får til opgave at lancere en ny hjemmeside eller webshop, og som pludselig skal håndtere sine hverdagsopgaver samtidig med, at de nu skal forsøge sig som projektleder på et større projekt.

Men, uanset hvad så er der en masse ting, som du er nødt til at have styr på for succesfuldt at kunne drive dine projekter.

I videoen nedenfor har TeamGantt spurgt en række projektledere, hvad de mener, der er projektlederens vigtigste egenskaber, de har også skrevet dette indlæg, som du kunne tage et kig på: The Five Skills of World’s Most Successful Project Managers

Men lad os dykke ned i det, og se på, hvad et projekt er, hvordan man driver dem effektivt, og hvad det vil kræve af dig som person. 

Kort omkring projekter

Du har måske allerede set projekter køre fuldstændigt af sporet og ønsket, at du havde gjort tingene anderledes. Men uden en bestemt metode kan det ofte være umuligt at få et projekt tilbage på sporet igen.

Men det er utrolig svært at drive projekter, især hvis du ikke har styr på de grundlæggende principper inden for projektledelse, herunder netop hvordan du kan få et projekt tilbage på sporet, når der er problemer i projektet. 

Hvad er et projekt?

Et projekt er midlertidigt, idet det har en defineret begyndelse og slutning i tiden, og derfor defineret omfang og ressourcer. Og et projekt er unikt, idet det ikke er en rutinemæssig opgave, men et specifikt sæt opgaver, der er designet til at nå et entydigt mål. Et projektteam inkluderer derfor ofte mennesker, der normalt ikke arbejder sammen – ofte fra forskellige afdelinger i virksomheden.

Hvornår starter et projekt?

Et projekt starter, allerede før en projektleder hører om det første gang. Det starter nemlig i det, at en ansat eller kunde til virksomheden, som du arbejder for, kommer på en ny ide til et projekt, eller kommer med forbedringer til en eksisterende løsning, som I allerede har i virksomheden.

Dette kunne eksempelvis være behovet for at kunne købe varerne online, så man ikke skal lægge ordren telefonisk. Det kunne også være muligheden for at kunne tilgå virksomhedens services på telefonen igennem en app, i stedet for at skulle bruge deres PC, og så videre. Ofte cirkulerer sådan ideer lidt rundt, inden den til sidst lander på dit skrivebord, hvorefter du skal i gang med at kigge på projektet for første gang.

Projektets livscyklus inkluderer flere trin

  1. Projektstart
  2. Projektplanlægning
  3. Projektdrivelse
  4. Overvågning og kontrol
  5. Lancering og effektmåling

Hvert af disse trin indebærer udførelse af specifikke aktiviteter og involverer medarbejdere med specifikke roller og er målrettet mod produktlancering i overensstemmelse med de foruddefinerede krav. 

Blandt kravene til at imødekomme er følgende fire afgørende for vellykket projekt lancering:

  • Tid: varighed af arbejdet med projektet;
  • Omkostninger: afsat og aftalt budget til gennemførelse af projektarbejder;
  • Omfang: resultater, der skal leveres efter gennemførelse af projektet;
  • Kvalitet: krav til projektets resultat.

At afbalancere disse komponenter er en af ​​de vigtigste dele af projektledelse, da forøgelse eller reduktion af en af ​​disse vil påvirke andre. For eksempel kan reducering af den tid, der er afsat til projektet, medføre reduceret omfang eller kvalitet eller øge omkostninger.

Det kræver meget af dig som projektleder at holde folk motiveret under projektet. Og du er, som projektleder ofte er uformel leder uden den mandat som formelt ledelsesansvar giver.

Deltagerne i projektgruppen skal ofte arbejde i projektet parallelt med deres opgaver i virksomheden, hvorfor det nogle gange kan være problematisk at få dem til at prioritere projektarbejdet, og du har ofte ikke mandat til at sige, at de skal tilsidesætte dagligdags opgaverne midlertidigt. 

Hvad er målet ved at have en projektleder?

Målet med at have en projektleder på et projekt er at undgå feberredning og ad-hoc løsninger. Som ofte drives et projekt uden en projektleder på et meget taktisk og reaktivt grundlag. En af de bedste ting ved at have en projektleder på projektet er, at han vil sikre, at der er en klar strategi for projektet, han vil samtidig kunne holde et klart overblik over projektet og kunne tage stilling omkring ting, der er længere ude af horisonten.

Det, jeg ofte ser, det er, at når der ikke er en projektleder, men at en i arbejdsgruppen agerer som projektleder, så bliver beslutningerne taget med en meget kortsigtet horisont. “Vi skal bare overleve lidt endnu” mentaliteten tager over, og der er større chance for, at projektet afviger fra projektets målsætninger

En af de største udfordringer for mange projektledere er også, at deres rolle ikke altid er klart defineret, og at de ikke har den fornødne opbakning fra virksomheden til at tage de svære beslutninger.

Jeg har selv prøvet at være projektleder i nogle projekter, hvor jeg ikke selv havde mandat til at tage nogen større beslutninger, og for at sige det ligeud, så endte de projekter ikke specielt godt. Vi fik i de projekter nogle gode leverancer, men projektet kunne have været ovre meget hurtigere, gjort billigere, end det endte med at koste, hvis jeg som projektleders havde haft opbakningen til rent faktisk at lede projektet. 

Så noget af det vigtigste er at skaffe mandat fra ledelsen og projekt‐sponsorer til at tage større beslutninger i projektet og kunne sikre ressourcer til projektet, samt defineret dit ledelsesmæssige mandat over for projektgruppen. 

Hvor galt kan det egentlig gå?

Et projekt, der ikke er kørt korrekt, eller endda er kørt, uden en projektleder kan være en meget dyr affære. En undersøgelse lavet af Project Management Institute viste, at virksomheder og organisationer kan forvente et gennemsnitligt tab på omkring 10% ved et projekt. Det vil sige, at du gennemsnitlig vil tabe 100.000 kr. på en 1 million kroner investering.

Er der et eksempel på hvor galt det kan gå?

Operahuset i Sidney er en af verdens mest ikoniske bygninger, og genkendt verden rundt. Bygningen er designet af den danske arkitekt Jørn Utzon i 1957, og projektet blev derefter startet i 1959. Projektet var sat til at tage 4 år og ville koste omkring 35 millioner kroner. Men sådan endte projektet ikke. Faktisk endte det med at tage 14 år at opføre bygningen, og det endte med at koste (og hold nu fast) 510 millioner kroner at færdiggøre projektet.

Operahuset i Sidney har derfor gået ind i historiebøgerne omkring, hvor galt et projekt kan gå. Et af de største problemer med projektet var, at projektets mål og leverancer ikke var tydeligt defineret, inden projektet blev startet. Samtidig var estimering af projektet ikke færdigt, faktisk var tegningerne af operahuset slet ikke færdige, før projektet blev sat i gang, hvorfor der meget hurtigt blev skabt forvirring og fejl.

Hele Operahus projektet var dømt til at gå galt, allerede før det startede, da der ikke var en forankret projektleder til at sikre, at disse fundamentale dele af projektet var til stede ved projektets start.

Projektledelsesmetoder

Der er flere forskellige typer af projektledelsesmetoder, nedenfor kan du læse kort omkring dem. Det er imidlertid ikke afgørende at vælge den rigtige metode. Det er mere afgørende at fokusere på at løse det rigtige problem.

  • Agile: Selvom den ikke er systematisk nok til at blive defineret som metode, er Agile et sæt af principper, der mest anvendes til softwareudvikling. Det fokuserer på samarbejde, selvledelse af teams og iterativ lancering af løsninger.
  • Scrum er en metode af den Agile tilgang, og den foreslår måder at forbedre projekt‐lanceringen på. Det indebærer, at man definerer et sæt roller og ansvar i teamet. Scrum er målrettet mod små og tværfunktionelle teams og inkluderer procedurer, der sikrer selvorganisation og procesoptimering: daglige møder, sprints og retrospektive.
  • Lean er en metode, der er målrettet mod at øge proceseffektiviteten – grundlæggende handler det om at finde måder at levere mere værdi ved at skære ud alt, som der er dysfunktionelt og ikke nødvendigt.
  • Kanban (som oprindeligt betyder “billboard” på japansk) er en metode, der er designet til at optimere arbejdsprocessen, opdele den i specifikke trin, øge dens effektivitet, gøre den mere fleksibel og tilføje selvregulering til den.
  • Scrumban, som navnet antyder, kombinerer Scrum- og Kanban-tilgange. Det blander Kanban fleksibilitet og Scrum-struktur for at opnå en klar og effektiv arbejdsproces.
  • XP (Extreme Programming) metoden understreger kundetilfredshed. Det er fokuseret på teamwork og samarbejde og foreskriver obligatorisk teknisk praksis for at opnå det bedste resultat på kortest sigt.
  • Waterfall er en metode, der indebærer planlægning af et projekt, inden noget arbejde starter, og derefter udfører arbejde gennem en defineret projektfase.
  • PRINCE2 (Projekter i kontrollerede miljøer) er en procesorienteret metode, der antyder en grundig og kontrolleret tilgang til projektstyring, hvor projekter opdeles i flere trin, hver med sine metoder og tilgange. Grundlæggende overlader dette intet til tilfældet og gør projektets fremskridt forudsigelige.

En vigtig ting at huske er, at disse metoder ikke er, enten eller, mange bruger faktisk en kombination af flere metoder, og med stor succes. Scrumban er et rigtig godt eksempel på dette. 

Krav til dig som projektleder

Opdag et nyt behov

Det at drive projekter lyder tit nemt for mange, de kan ikke se, hvor meget arbejde det er. Men problemet er også tit, at folk ikke ved, hvad en projektleder egentligt laver. 

En projektleder har ansvar for at lave realistiske projektplaner, at estimere projekter, at styre ressourceforbruget, og holde budgettet opdateret.

Disse skal der være styr på for at drive et succesfuldt projekt. Og de ting er relativt nemme at lære, så intet problem der. Men du lærer også, hvordan du kan håndtere de menneskelige dynamikker i projektgrupper, hvilket stiller store krav til dine lederegenskaber. Et projekt samler ofte en flok mennesker fra forskellige dele af virksomheden, som alle har en forskellig motivation for at være med i projektet.

Hvad er din rolle som projektleder?

Du kommer til at have rigtig mange hatte på som projektleder. Du kommer til at have det overordnet ansvar for projektet og står for alt, hvad der har med strategi, kommunikation, budget, udvikling og overlevering at gøre. Det er dig som projektleder, som sikrer dig, at virksomheden får den værdi, som de har betalt for, og at folk i projektgruppen trives med deres opgaver. 

Ud over at lede selve projektgruppen så skal projektlederen også holde styr på interessenter uden for projektgruppen. Projekter i virksomheden påvirker mange af de ansatte – også dem, som ikke er med til at arbejde på selve projektet. Og det er ikke alle, som jubler, når der er forandringer i deres hverdag.

Så det er også en stor del af projektlederes opgave at informere forskellige interessentgrupper i virksomheden. Som oftest skal disse forskellige grupper have forskellige informationer og benefits præsenteret. Får du som projektleder ikke solgt projektet ind i virksomheden, så står du nu med risikoen af, at folk ikke tager projektet til sig.

Hvad glemmer mange at tænke over?

Det er faktisk nemt at svare på, det er forandringsledelse. Det har jeg eksempelvis set tidligere, når en virksomhed har implementeret et nyt CRM system uden ordentligt at inkludere salgsorganisationen, og har set virksomheder, der har implementeret et marketing‐automation system uden at høre deres marketingmedarbejdere af, hvad de manglede. For at sige det mildt så fejlede begge projekter, ikke fordi leverancen ikke var god, det var begge fine systemer. Men hverken salg eller marketing begyndte at bruge systemerne, da de bare var blevet smidt i deres skød. 

3 ting, jeg ville ønske, jeg vidste da jeg startede

Her er der 3 værdifulde lektioner, jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg først begyndte at drive projekter.

Havde jeg haft dette i tankerne fra starten, når jeg startede et projekt, så ville jeg kunne have sparet en del hovedpiner. Og det kunne have hjulpet mig til at trives mere med mit ansvar som projektleder 

Der er ikke to projekter som er ens

Dette var den første lektion, jeg lærte. Da jeg skulle drive mit første projekt, lavede jeg skabeloner og arbejdsprocesser, som mit projektteam brugte.

Jeg er generelt glad for at standardisere ting, og have en opskrift klar på, hvordan man kan håndtere problemer. Derfor bruger jeg netop gerne ekstra tid på at gøre en opgave nemmere at gentage i fremtiden. 

Og det kan man til dels også inden for projektledelse. Men jeg fandt så hurtigt ud af, at hvis du forsøger at drive dit næste projekt på samme måde som dit forrige, så vil det helt sikkert gå galt. 

For projekter er en meget dynamisk proces, projekterne er forskellige fra gang til gang, der er forskellige mennesker med i projekterne fra gang til gang, og styregruppen er forskellig fra gang til gang. 

Så at prøve at presse et projekt ned i en template uden tilpasninger er en stor fejl. Man kan sagtens lave skabeloner, og standard processer, men man skal være klar på at tilpasse dem fra projekt til projekt. 

Jeg lærte det i hvert fald på den hårde måde, jeg var fast besluttet på, at mine standard‐dokumenter og processer kunne bruges til alle projekter uden tilpasning. At jeg kunne drive mine projekter efter samlebåndsmetoden, men det kan man ikke. Desværre. 

Så vær ikke bange for at drive dine projekter forskelligt, det er helt naturligt. 

Du behøver ikke have et svar på alle spørgsmål (lige nu)

Da jeg startede med at drive projekter, tog jeg det altid lidt personligt, når jeg ikke kunne svare på et spørgsmål omkring projektet.

For jeg synes alle andre, jeg spurgte omkring deres projekter altid, kunne svare på mine spørgsmål, så hvorfor kunne jeg ikke det? 

Det gik hurtigt op for mig hvorfor. Folk spørger nemlig altid om det samme, igen og igen. Så mens man ikke kan svare på det på stående fod første gang, så kan man det anden, tredje og fjerde gang. 

Men du skal ikke være bange for første gang at sige “Det var et godt spørgsmål, det ved jeg faktisk ikke. Men jeg kan lige finde ud af det og vende tilbage.”

Så endelig ikke bare slyng noget ud, tag hellere at gøre forarbejdet, inden du svarer. Du skal ikke føle, at du skal kunne svare på det på stående fod.

Din succes som projektleder har ikke noget med din paratviden at gøre, men din evne til at tage komplekse problemer og finde på kreative løsninger til at løse dem. Så det at tænke sig om, inden man taler, er bestemt en del af jobbeskrivelsen. 

Alle kan udføre dette job, men de fleste er ikke velegnede til det

En kollega sagde dette til mig, omkring et år efter at jeg startede med projektledelse, og det er noget, som jeg minder mig selv om fra tid til anden. 

De fleste projektledere, jeg kender, tog ikke en uddannelse, før de først havde en del praktisk erfaring med det. Mange beslutter at få en formel uddannelse, i form af certificering eller diplomuddannelser, efter at have arbejdet med i det nogle år.

Teoretisk set kan enhver blive projektleder. Mange projektledere “forfremmes” fra et team til at blive det teams projekt ekspert. Men dette betyder ikke automatisk, at alle er lige gode til projektledelse. 

Nogle almindelige egenskaber, som vi har, er: øje for detaljer, samarbejdsvillige, iver efter at behage og lyst for at strukturere.

Du skal kommunikere klart og tydeligt!

Det er vigtigt som projektleder at være god til at kommunikere klart og tydeligt. Når du driver projekter, har du ofte med mange forskellige typer mennesker, og det er vigtigt, at du bliver god til at kommunikere på en måde, hvor alle kan forstå dig klart og tydeligt.

Hvordan kommunikerer man klart og tydeligt?

Vær meget præcis, konkret og ærlig, når du kommunikerer omkring projektet, gem joken og sarkasmen til frokostpausen, i status‐mails, møder og dokumenter er det vigtigt, at du skriver meget professionelt. For at få succes med dette er det også vigtigt, at du lærer dem, der er påvirket af projektet at kende, og taler deres sprog.

Status møder med bestyrelsen skal gerne være meget resultatdrevet med fokus på konverteringer og afkast på projektet, hvor øvrige, interne stakeholders har brug for information om mere bløde værdier som fordele, og kunderne har brug for rådgivning i brugen af projektet. Du skal med andre ord være en form for en kamæleon, som skifter rolle alt efter, hvem der er i rummet.

Så du skal have en klar kommunikationsplan klar for projektet, så du ikke skal stresse over at kommunikere ad hoc eller skulle kunne svare på spørgsmål omkring projektet uden at være klar til det. Du skal dog have i mente, at den samme kommunikationsplan ikke nødvendigvis kan bruges til alle projekter.

Hvad er grundlaget for en klar kommunikation?

Statusmøder, status-mail og rapporter er uundværlige, fordi det holder dig selv opdateret på nuværende og kommende opgaver, samt tvinger dig til at finde potentielle risici for, hvad der kan gå galt i projektet. Brug ugentlige status-mails og rapporter til at være transparent i forhold til budget og fremskridt i projektet. På den måde slipper du netop for at have den akavede samtale om at skulle have flere penge eller mere tid til projektet, hvilket man ofte først har alt for sent i projektet, fordi sådan ting bliver “skjult” i håbet om, at man kan indhente tiden senere.

Derudover er det også værdifuldt at snakke sammen med styregruppen en gang om måneden, hvor man tager en mere dybdegående gennemgang af projektet, og hvor man kan snakke mere om de problemer eller muligheder, der er kommet i projektet.

Bliv enige om forventningerne fra starten!

Forventningsafstemning omkring dine projekter

Det at sætte realistiske forventninger til projektet samt at sikre sig, at folk i projektet lever op til disse forventninger, er noget af, det sværeste du som projektleder skal sidde med.

Grunden til, at det kan være så svært, er fordi forventningerne til projektet ofte bliver sat, før der overhoved er talt om budget, tidsplan, eller hvor mange ressourcer der er til rådighed i projektet.

Og man kan meget hurtigt komme til at love for meget, når man ikke ved noget om netop disse fundamentale dele af projektet.

Definerer målet med projektet

Forventningerne til ethvert projekt bør noteres i et gennemarbejdet projektets målsætninger. Dette er vigtigt, at der er styr på dette, inden projektet starter, og det er vigtigt, at det virkelig er gennemarbejdet. Fordi dette dokument er med til at bestemme, om projektet bliver set som en succes eller ej. Det er dette dokument, som definerer om du som projektleder, nåede i mål med projektet.

Så er der ikke lavet en målsætning for projektet, så vil jeg råde dig til at få lavet et. Det er ikke alle organisationer og projekter, hvor det virker lige logisk at lave et større forarbejde, men det kan oftest være en god øvelse alligevel, da det kan være en vejviser for dig og projektgruppen gennem hele projektet. 

Og det giver projektgruppen et overblik over forventningerne til projektet. Det er derfor også en rigtig god ide at gennemgå målsætningerne sammen med projektgruppen, inden du starter projektet, så de ved, hvad der kan forventes af projektet.

Det er samtidig projektets målsætninger, som kommer til at forme dit udbudsmateriale, projektplan og bemanding i projektgruppen.

Regelmæssige statusopdateringer

Det er vigtigt, at du selv mellem deadlines tjekker op på projektet og opgaverne, som der arbejdes på. Du skal sikre dig, at leverandøren og projektgruppen stadig regner med at kunne levere til tiden. 

Gør det klart for dem, at det er vigtigt for dig at vide, og at du vil gøre alt for at hjælpe dem, hvis de er bagud, eller kan se noget, der kunne hindre dem i at kunne levere til tiden.

Det er vigtigt at etablere tillid mellem projektgruppen, leverandøren og dig selv. Du må aldrig fare op at uddele skideballer, hvis der er noget som går galt, fordi så vil folk meget forsøge at skjule fejl eller mangler fra dig for at undgå endnu en skideballe. 

Tag i stedet at opfordre folk til at dele alle udfordringer, og dedikerer så meget tid, som du kan til at hjælpe dem, når udfordringerne forekommer. 

På den måde sikrer du dig, at projektgruppen er ærlig, når de møder udfordringer, og du sikrer dig, at projektet ikke har nogen skjulte fejl, der ligger og gemmer sig.

At falde bare en smule bagud i projektet kan i større projekter have store konsekvenser. Scope creep, som det hedder, har det nemlig med at vokse eksponentielt, og til sidst arbejder man permanent på bagkant i projektet og mister alt overblik. 

Det har du måske allerede oplevet flere gange, men den nemmeste måde at slippe uden om det på er altså de her jævnlige status‐opdateringer. 

Det er derfor også en god ide at forklare projektgruppen, at det er vigtigt, at de også selv er proaktive i at melde ind, så snart, at der er noget at rapportere.

Du skal ikke være en kloge åge!

En projektleder bør ikke svare på tekniske spørgsmål eller give estimater på nye opgaver uden først at vende det med projektgruppen. Medmindre det selvfølgelig tidligere har været oppe at vende i projektgruppen, hvorved du som projektleder godt må gengive den samme information, antaget at opgaven eller projektet ikke har ændret sig siden da.

Det er vigtigt, at du inddrager din projektgruppe i sådant spørgsmål, da det er dem, der arbejder meget direkte med projektet, så er det dem, som kan give indsigt i potentielle begrænsninger ved en given løsning eller give estimater på en ny opgave. 

Så får du sådan spørgsmål, vil jeg råde dig til at gemme dem til det næste statusmøde og tage dem med projektgruppen inden da.

Du skal se dit job mere som en facilitator end et leksikon, som burde vide alt omkring projektet. Dit job er at facilitere debat mellem virksomheden og leverandøren, og mellem projektgruppen og ledelsen.

Opsummering

En succesfuld projektleder får opsat en god proces, som ansatte i projektgruppen let, kan indordne sig under og sikre, at alle i gruppen er enige omkring projektets aspekter og processer. 

Det kræver at jonglere tidsplaner, deadlines, og leveringer, men vigtigst af alt så kræver det, at du støtter teamet og rydder banen for, at de kan excellere i deres arbejde.

Du skal gerne med jævne mellemrum høre dig selv sige “Wow, godt gået! Virkelig godt arbejde”. Det er vigtigt at fejre selv de mindste sejre, især i starten af projektet. Tilbage til hvad jeg sagde tidligere, det er utrolig vigtigt, at du får bygget en masse tillid med folk i projektgruppen så hurtigt som muligt.

Der er ingen tvivl om, at projektledere har et meget krævende, men også meget belønnende job. Du har som projektleder mulighed for at påvirke mange mennesker. Jeg har altid sagt, at en god projektleder kan hjælpe en virksomhed med at strømline forretningen, reducere omkostninger og øge omsætningen.

Men en succesfuld projektleder formår samtidig at motivere hans kollegaer til at yde en ekstra indsats til at levere endnu bedre resultater og til at skabe en god stemning på arbejdspladsen. Det er også på grund af alle disse fordele ved at have en projektleder, at projektledere generelt er meget efterspurgte i næsten alle typer virksomheder.

Målet med at have en projektleder på et projekt er også at undgå feberredning og ad-hoc løsninger. Som ofte drives et projekt uden en projektleder på et meget taktisk og reaktivt niveau. 

En af de bedste ting ved at have en projektleder på projektet er, at han vil sikre, at der er en klar strategi for projektet, han vil samtidig kunne holde et klart overblik over projektet og kunne tage stilling omkring ting, der er længere ude af horisonten.

Et projekt, der ikke er kørt korrekt, eller endda er kørt uden en projektleder, kan være en meget dyr affære. En undersøgelse lavet af Project Management Institute viste, at virksomheder og organisationer kan forvente et gennemsnitligt tab på omkring 10% ved et projekt. Det vil sige, at du gennemsnitlig vil tabe 100.000 kr. på en 1 million kroner investering.

Lyst til at vide mere, så læs eventuelt her: 

Mest populære indlæg:

Mark Guldbrandsen
Mark Guldbrandsen
Certificeret projektleder med speciale i digitale projekter. Jeg deler her på bloggen mine erfaringer med projektledelse.
Følg os på LinkedIn her:

Download bøger og se webinar: